
Pensionistforening blev til Sønderholm-Frejlev Seniorer
Mandag, 01/02/2016 23:36
Sønderholm-Frejlev Pensionistforening har ved sin seneste generalforsamling vedtaget at skifte navn til Sønderholm-Frejlev Seniorer. Navnet blev vedtaget med et flertal på 41 mod 26 og det nye navn afspejler navnet på seniorernes landsforening.
Navneskiftet afstedkom en mindre diskussion, da flere fandt det unødvendigt, og at foreningens navn siden 1961 havde traditionen for sig, men valget blev »at følge med tiden«.
Foreningens afgående formand Kaj Kristensen, som sammen med Sven Kristensen og Gunnar Jensen forlod bestyrelsen, gennemgik årets forløb med mange gode arrangementer og god opslutning på 49 pr. gang.
På mødet mindedes man foreningens afdøde medlemmer det forløbne år. Medlemstallet er p.t. 165 - en stigning på 11.
Ordet er dit