Politi kommer beboere i Aars til undsætning

Af Ture Damtoft, Onsdag, 24/06/2020 09:56

AARS: Tirsdag aften ved 22-tiden kom politiet beboerne omkring Aars Skole til undsætning.

Der var bestemt ikke livsfare, men at have larm konstant kan være nok så frustrerende.

Larmen var forårsaget af 15-20 unge i alderen 15-20 år holdt fest udenfor skolens område - og det skal lige tilføjes, at skolen naturligvis ikke var involveret

Høj musik og høj snak generede naboerne, som anmeldte det til politiet, der i forvejen havde en patruljevogn i området, fordi politiet fortsat er på jagt efter de knallertkørere, som har generet i centrum af Aars i snart flere uger.

Om det er nogle de samme unge, som holdt fest i går aftes, 23. juni kan politikommisær Simon Jakobsen ikke bekræfte.

- Men, det kan man da have en formodning om, siger han, fordi der holdte to parkerede knallerter i nærheden af de festende unge.

Ingen af dem havde lyst til at rette sig efter politiets anvisninger om at skrue ned for musikken og lade være med at genere beboerne.

Næsten tværtimod. De svarede igen - og det må man for så vidt godt, sålænge man ikke begynder at bruge ukvemsord og decideret fornærme ordensmagten.

De unge måtte også gerne drikke alkohol, sålænge de ikke er berusede i en sådan grad at de er til gene for andre eller til fare sig selv.

Men, de måtte ikke smide affald. Der var en del affald på jorden omkring festen, da politiet kom. Det ville de unge ikke samle op, og politiet kunne jo ikke bevise, at det var dem, som havde været så ligeglade, at de bare havde smidt det.

Her er bægeret nok ved at være fyldt godt op for politiet, og et cigaretskod kastet lige foran dem med en lettere hånlig attitude blev den så berømte dråbe.

Det endte med anholdelse af en 20-årig mand for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

Knallertjagten fortsætter

Som skrevet kunne politiet ikke bevise noget omkring den 15-20 mand store gruppes involvering i de mange hændelser af larmende, generenden og potentielt farlig knallertkørsel i Aars.

Men jagten fortsætter.

I sidste uge blev der konfiskeret tre knallerter, som var blevet modificeret, så de var ulovlige. Og, det er langt fra hverken første eller sidste gang.

- Vores garage er ved at være fyldt op af knallerter. Det er et helt generelt problem i mange byer, som vi både holder øje med og gør en indsats for. Nogle gange en målrettet indsats ved skoler og uddannelsesinstitutioner, siger Simon Jakobsen.

I Aars har politiet i flere dage haft en patruljevogn ude for at kunne stoppe kørslen og muligvis fange nogle af dem, som gør det.

Men, som politiet tidligere har udtalt, har de unge knallertkørere den fordel, at der er stier og smutveje, hvor en patruljebil ikke lige kan følge med.

Kommentarer
laila nielsen

jeg syntes selv at der skal mere opsyn med de unge og indvandrer i aars . der er ofte nogen unge der sidder nede ved søen ved tofteparken og de ødelægger det madhus som er sat op og de sviner med dåser og knuser flasker der . jeg måtte til dyrlæge med min hund pga glasskår i poterne . og der skal snart sættes diseplin eller opsyn på de steder

hans olsen

giv forældrene et lag tærsk for det er deres skyld dårlig opdragelse

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"