Politiet fandt narko på båd i Løgstør havn
Af Ture Damtoft, Mandag, 13/07/2026 09:11
LØGSTØR: Tidligt søndag aften rykkede Nordjyllands Politi ud til Kanalvejen i Løgstør for at ransage en båd, der formodes at være hjemhørende i Løgstør havn.
På båden fandt politiet amfetamin og hash.
Efterfølgende blev en bopæl og andre rum ransaget, og her blev der fundet yderligere mængder af hash.
Politikommissær Jan Senft fra Nordjyllands Politi beskriver det som en mindre sag med hensyn til den fundne mængde af ulovlige stoffer.
Der blev fundet ca. 100 gram amfetamin og ca. 40 gram hash.
En 44 årig mand med bopæl i Løgstør er blevet anholdt og sigtet for forholdene.
Det var Toldstyrelsen, som henledte politiets opmærksomhed på båden.
Ordet er dit