Regnen stoppede traktorfesten i Haubro - og drev tilskuerne i læ i Aars
Af Ture Damtoft, Lørdag, 15/06/2024 14:11
HAUBRO: Der var omkring 300 gæster ved åbningen af Haubro Traktortræf, og tre timer senere var de væk som dug for solen, som en af arrangørerne beskrev det.
- Det er da træls, men vi får jo ikke noget ud af at brokke os over det, som Lars Thomsen sagde.
Tilbage blandt de omkring 100 traktorer var der nok ikke mere end 40 - 50 gæster og så de omkring 20 frivillige.
- Vi kan håbe på, det bliver bedre i morgen, men vejrudsigten ser desværre ikke for god ud, siger Lars Thomsen.
Inde i Aars var tilskuerne til kampen mellem Aars Ik og St. Restrup trukket i læ med øl og pølser, pånær de få som i stedet havde fundet paraplyerne frem.
Ude på banen kæmpede spillerne fra begge hold med de våde forhold, og der blev mistimet både et par tacklinger og afleveringer.
Stillingen efter ca. 60 minutters spil er 1 - 2. St. Restrup kom foran med to, inden Aars reducerede på straffespark i 1. halvlegs sidste minut.
Ordet er dit