Relationer og gensidig tillid: Tryghed og støtte for børnefamilier i Vesthimmerland

AARS: I Vesthimmerland gør frivillige en mærkbar forskel for børnefamilier, der har brug for støtte i hverdagen.

Gennem Folkekirkens Familiestøtte tilbydes både praktisk hjælp og samtalestøtte til forældre med børn i alderen 0–17 år – helt uden krav og uden professionel behandling, men med fokus på nærvær og medmenneskelighed.

En af de frivillige kræfter er Vibeke Haldrup, som i mange år arbejdede som bankrådgiver i Aars.

For otte år siden valgte hun at engagere sig som forældreven, drevet af ønsket om at gøre en konkret forskel i lokalsamfundet.

- Det lå ikke i kortene, at jeg skulle være frivillig i det her felt, men jeg havde lyst til at bruge mine erfaringer til noget, der gav mening for andre, fortæller hun.

Folkekirkens Familiestøtte er et tilbud, hvor frivillige forældrevenner et par timer om ugen kommer i hjemmet hos familier, der har brug for støtte. Det kan være hjælp til praktiske opgaver i hverdagen eller en samtale med et menneske, der lytter uden at dømme.

- Vores forældrevenner kommer ikke som professionelle, men som nærværende medmennesker. De bruger deres livserfaring og empati til at give familierne støtte i en svær periode, siger koordinator Elisabeth Thomsen.

Nærvær frem for løsninger
Vibeke Haldrup beskriver selv rollen som forældreven som enkel, men betydningsfuld.

Hun understreger, at arbejdet ikke handler om at komme med færdige løsninger, men om at være til stede.

- Som regel er jeg der bare. Jeg lytter, spørger ind og er et andet menneske at tale med, siger Vibeke Haldrup, der især husker sin første familie, hvor en enlig mor havde brug for støtte efter en skilsmisse.

Hendes teenage-søn havde trukket sig socialt og brugte meget tid alene foran computeren. Gennem samtalerne fandt moderen selv frem til, at et efterskoleophold kunne være en mulighed – men økonomien var en udfordring.

Her kunne Vibeke hjælpe indirekte gennem sit netværk.

- Jeg fandt information om, hvor man kunne søge om friplads til efterskole og viste moren vejen. Resten klarede hun selv, fortæller hun.

I dag har hun kun sporadisk kontakt til familien, men følger dem med glæde på afstand.

- Det gør mig glad at se, at de har fået mere overskud. Sønnen er i gang med en ungdomsuddannelse, og moren er kommet i arbejde, siger Vibeke Haldrup.

Stærk lokal effekt
Ifølge Elisabeth Thomsen er den slags forløb netop kernen i ordningen.

- Når jeg taler med familierne, fortæller de, at det betyder utrolig meget at have et andet menneske, der interesserer sig for dem. Det giver håb og overskud i en presset hverdag, siger hun.

Hun understreger, at det frivillige arbejde skaber en form for støtte, som ikke kan erstattes af systemer alene.

- Det er noget helt særligt. Det handler om relationer og tillid, ikke om behandling, siger Elisabeth Thomsen.

De frivillige bliver grundigt klædt på gennem kurser, introduktion og løbende sparring.

Derudover mødes de jævnligt og har altid en koordinator at støtte sig til.

Før de frivillige i Folkekirkens Familiestøtte bliver godkendt som Forældrevenner bliver de klædt godt på gennem kurser og samtaler.

De mødes jævnligt med hinanden og får løbende sparring med den lokale koordinator i Folkekirkens Familiestøtte. Det at man som frivillig altid have én med på sidelinjen giver ro og tryghed.

- Først kommer man ud med sin koordinator og møder familien. Det er jo godt at finde ud af, om man kan finde ud af det med hinanden først. Jeg har aldrig prøvet at være hos en familie, hvor man ikke svinger. Det er jo vigtigt, at man ser hinanden an og laver klare aftaler for begge parter, siger Vibeke Haldrup.