Rotary sender unge fra hele verden på opdagelse i Limfjordslandet

Tirsdag, 02/06/2009 23:14

Nibe Rotary Klub har med et nyt initaiativ sat en helt ny dagsorden for, hvordan unge udvekslings studenter kommer til at opleve lokalområder i Nordjylland. Nibe-klubben har nemlig udviklet og programsat første udgave af en »opdagelses-ekspedition«, som skal være en tilbagevendende begivenhed hvert år i juni måned, forklarer klubbens præsident Jørn Aabye Nielsen til Nibe Avis.
Klubben har tre ansvarlige medlemmer med på et sommertogt på Limfjorden, som med udgangspunkt i Nibe den 15. juni, bringer ekspeditionen til hhv. Løgstør, Skive og Thisted. Undervejs skal de 30 udvekslings studenter, som Rotary Klubberne i det nordjyske distrikt 1440 er værter for, besøge de nævnte byer og hvor de hvert sted bliver officielt modtaget og oplever et aktuelt program, som den stedlige klub er vært for. Undervejs på ruten rundt i Limfjorden kommer de unge endvidere ud for særlige ekspeditioner, f.eks. på Livø, på Fur og på Rønbjerg Feriecenter.
– Der ligger nogle særlige tanker bag ideen om at sende de unge udvekslings studenter, som samlet repræsenterer stort set hele kloden, forklarer Torben Jakobsen fra Nibe Rotary Klub: De unge oplever alle en anden verdensdel under opholdet i Danmark, og denne tur rundt i det nordjyske, vil fremover blive en fast bestanddel af opholdet i det nordjyske.
Deltagerne modtages i Nibe søndag d. 14. juni og sendes ud på turen dagen efter.
Nibe Avis, 3. juni 2009
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"