Så kører saltvognene igen i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Fredag, 30/01/2026 10:29

VESTHIMMERLAND: DMI havde lovet sne men kun en millimeter eller to.

I stedet er det blevet til det todobbelte, og prognosen viser, at det skal blive ved med at sne. 

Derfor kører saltvognene ud fra depotet i Hornum nu, og giver vejene en omgang, som Park & Vej håber kan være nok. 

- Vejene er da hvide, og vi har lige kaldt saltvognene ud igen. Vi saltede ikke i nat, fordi vi udfra DMIs prognoser vurderede, der var nok og satte vores lid til, der ikke skulle komme noget sne. Men det passede så ikke, siger afdelingsleder Henrik Grøn.

Der har ikke været meldinger om nogen udfordringer for trafikken. 

- Jeg har selv lige kørt på en lille vej ved Overlade, og der er da hvidt på vejen, men sporet er sort, og nu prøver vi at salte sneen væk, siger Henrik Grøn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"