Sådan kvæles lokalsamfund

Torsdag, 29/10/2009 09:46

Uagtet, at Rebild kommune er en landkommune, - fordi ca. tre fjerdedele af kommunens borgere bor udenfor hovedstaden Støvring, har de seneste fire års kommunalpolitik haft overvejende karakter af, netop ikke at være en landkommune.
Ressourcerne er, set gennem mine briller, gået mod udkanten af kommunen, mod nord, mod Støvring. Støvring er forhåbentlig en god by at bo i, og jeg ønsker alt godt for byens borgere, - har bare umådeligt svært ved at acceptere prisen for os andre.
Tanken om, at udvikle Støvring til en metropol, som vil kunne tiltrække yderligere handel og industri er besnærende, - og beliggenheden ved motorvejen er jo ikke dum. Skulle kulturlivet få et ekstra løft, er der endnu ikke den store modstand. Millionerne ruller til nyt rådhus, nyt kulturhus, udstykninger og så videre. Vi har åbenbart råd til det.
Jeg tror ikke Støvring har store chancer for, at mænge sig med de store byer, som Aalborg, Århus, Odense og den rigtige hovedstad København. Kommunen er for lille, og ligger klemt inde mellem Hobro og Aalborg, - og sidst men ikke mindst med et opland, som ikke orienterer sig nævneværdigt mod byen. Tanken er smuk, men næppe realiserbar. 
Men er det metropolen vi ønsker? De tre fjerdedele af kommunens borgere, som bor udenfor hovedstaden, har måske et ønske om, at være en del af et velfungerende nærmiljø. Det er såmænd bare er et kvalificeret gæt.
Jeg tænker for eksempel på, at forsamlingshusene bliver spist af, med latterligt få tusind tilskudskroner kroner årligt, mens kultur millionerne ruller lystigt, mod hovedstaden. Det kulturliv som udfoldes i oplandet, har tilsyneladende ikke nogen nævneværdig værdi. Når kunstnere som f.eks. Søs Fenger, eller tilsvarende, optræder i Støvring, kan der vel opstå enighed om, at det er kultur, - måske endda finkultur.
Når samme optræder f.eks. i Skovpavillonen i Bælum, må det jo så nærmest defineres som noget udefinerbart, misk mask,  - set i lyset af de latterlige tilskud, som tildeles lokalområdernes kulturhuse, - eller forsamlingshuse.
I takt med, at oplands byernes kulturliv og idrætsliv udsultes, skoler nedlægges, landbrugets, erhvervslivets og handelslivet udviklings muligheder begrænses, tiltrækkes lokalsamfundene, ikke af ressource rige borgere. Dette er en yderst uheldig udvikling, - som oven i købet er selvforstærkende. Se bare på skoven af til salg skilte i landsbyerne. Så opskriften på, at kvæle lokalsamfundene, kære politikere, er såre simpel, - bare fortsæt som i er begyndt. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"