Sølv til Aars dansere ved DM

Af Redaktionen, Tirsdag, 17/06/2025 14:06

AARS: Da Dance & Stage Academy fra Aars i sidste weekend var til danmarksmesterskaberne i Brøndby blev med stor succes.
De vandt sølv og kom ind på en en 6. plads i henholdsvis Hip Hop Miniformation med Survivors holdet og Hip Hop Formation med Magenta Crew.
Sølvvinderne er nye turneringsdansere, som er trænet og koreograferet af kun 16 årige Isabella Boyding Hejlskov.
Den unge instruktør og de nye turneringsdansere tordner afsted med udviklingen, og i Pinsen blev det så til en absolut top præstation på gulvet, som gjorde dem til intet mindre end nummer to i Danmark.
Magenta Crew er med sin fornemme 6. plads koreograferet af Anna Nederby og overtaget af Mie Holland. Anna Nederland blev nemlig i februar optaget i Disneyland i Paris og er lige nu at finde som figuren Mary Poppins og som danser i deres flotte parade. Derfor har Mie Holland udviklet pigerne videre frem til DM.
Ud over stoltheden af den tydelige udvikling hos hver enkelt danser og de to hold, er indehaver Louise Hejlskov ligeså stolt af instruktørteamet, som kun rummer “gamle” dansere.
- Det er noget helt specielt, når jeg har kendt dem siden de var så og de nu står sammen med mig. Der er et enormt sammenhold og en helt speciel ånd, når de folder deres vinger ud og tager nye under dem, siger Louise Hejlskov.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"