Sønderup/Suldrup er nu en divisionsklub
Af Ture Damtoft, Onsdag, 02/04/2025 08:00
HÅNDBOLD: Der var godt fyldt op i Stensbohallen i Suldrup til den sidste kamp for IK/Frem Sønderup/Suldrups håndboldherrer, for oprykningen til 3. division og dermed divisionshåndbold for første gang i klubbens historie var allerede sikker.
Nu manglede lige den sidste kamp mod bundholdet fra Mejlby/Haverslev, og i hallens cafeteria var der gratis fadøl eller sodavand takket være en i dagens anledning gavmild sponsor.
Festen var godt igang allerede ved pausen, hvor Sønderup/Suldrup førte med seks mål, men der kom lidt nervøse trækninger på sidelinjen, da Haverslev begyndte at hale ind på hjemmeholdet.
Flere gange var forskellen kun et enkelt mål, men hjemmeholdet holdt stand og scorede det sidste til at tage en to-måls sejr.
Antallet af mål og spillet var fuldstændig underordnet, sejren kom i hus og både spillere og tilskuere jublede fuldt fortjent over at have fuldført en historisk sæson og fra efteråret kunne kalde klubben for en divisionsklub.
Der blev uddelt guldhatte og t-shirts med "
De fleste af spillerne har været i klubben, siden de begyndte at gå til håndbold.
En af dem er stregspilelr Simon Mathiesen, der scorede tre mål.
- Det er så flot at en lille klub som Sønderup/Suldrup skal spille divisionshåndbold. Vi er et hold, hvor vi står sammen og støtter hinanden. Det kan du også se, når dem af os bor i Aalborg og stadig kører til træning og kampe i Suldrup. Det betyder så meget for klubben og selvføgelig også for os, sagde en forståeligt glad Simon Mathiesen, inden han var med til at kaste trænerne i vejret og så knappe en øl op.
Træner Rasmus Skovhus, der deler æren med Tobias Kolding, har kun været på posten i et år, men kender klubben ud og ind efter at have spillet der som barn og ung og de seneste par sæsoner.
Han er heller ikke i tvivl om, at oprykningen har kæme betydning for håndboldklubben.
- Det er ikke engang 10 år siden, der skulle en donation på 30.000 kroner til for at have bare et enkelt ungdomshold. Nu er det ved at være, som jeg kan huske det, at man kan være i hallen hele dagen, og der er hele tiden nogen som træner. Der er kommet meget mere fokus på håndbolden, og det fortjener de her gutter (spillerne, red.) i den grad. Vi havde et efterår, hvor vi spillede meget blandet, men her i foråret har vi klaret at trække det længste strå i de tætte kampe, og jeg er bare så glad og stolt på deres vegne, sagde Rasmus Skovhus.
Ordet er dit