SF vil beskytte de svageste

Af Torsten Hansen, Onsdag, 15/05/2019 10:33

Theresa Berg Andersen, folketingskandidat, SF Himmerland, vil beskytte de svageste:

Er man handicappet, og har man brug for hjælp i hverdagen, så skal man ha det, det er kernevelfærd.

Når samfundets svageste har brug for støtte og omsorg, så skal systemet række hånden ud og hjælpe. Det må ikke være anderledes, disse mennesker formår oftest ikke selv at klage. Borgerne skal have ret til at leve efter egne betingelser og ikke efter systemets. Men sådan er det desværre ikke i dag.

Kernevelfærd til de svageste har haft meget lille klang i denne valgkamp.

Men det her område må vi ikke glemme. Vi har set mange års kommunale og statslige angreb på velfærd og rettigheder for mennesker med fx udviklingshæmning, og nu må det være på tide at vende skuden.

Vi skal stoppe underfinansingen af kommunernes økonomi. Social- og handicapområdet er under pres, og opgaverne er komplekse og presser sig på i kommunerne, og området oplever massive besparelser.

Vi skal have en genopretningsplan af vores handicappolitik, FN’s Handicapkonvention er et vigtigt pejlemærke for handicappolitikken i SF.

Vi skal prioriterer området økonomisk, så der bliver ressourcer til ansatte og bedre forhold for den enkelte borger.

SF vælger velfærd i stedet for skattelettelser. Med disse ord drager jeg ud i det virkelige liv og skal besøge et beskyttet værksted og bofællesskaber. For det her område skal tales op i den her valgkamp.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"