
Sildemarked - nu med NIBE’s Tivoli
Tirsdag, 18/08/2009 17:57
Den kommende weekend løber Nibes traditionelle Sildemarked af stabelen for 49. gang. Igen er Torvet i Nibe centrum for aktiviteterne, men i år breder indslagene sig til nogle af de tilstødende gader. Således placeres der lørdag en omfattende udstilling af veteranbiler i Skomagergade, og i Kirkestræde mod »Gammeltorv« opstilles der tivoli, for første gang i flere år.
Sildemarkedsbestyrelsen har engageret tivolimanden Jørn Nibe, der driver tivoli i Hedehusene ved København. Jørn Nibe er på billedet mødt med Sildemarkedsbestyrelsen for at planlægge placering af tivoli.
Ordet er dit