Sildemarkedsoplevelser på vej...

Fredag, 21/08/2009 04:45

Det 49. Sildemarked i Nibe byder på en række oplevelser for alle aldersklasser.
For de, der fra tid til anden har skreget på nyheder på det årlige Sildemarked i Nibe, er der i år et par indslag at bemærke!
Først og fremmest er der nu igen et tivoli at finde på markedspladsen. Tivoliejer Jørn NIBE og markedsbestyrelsen har etableret et spændende samarbejde, som betyder, at der igen er tivoli på Sildemarkedspladsen. Tivoli er placeret i Kirkestræde, med adgang direkte fra det gamle brolagte torv, som er den centrale festplads.
Lørdag vil man bemærke en anden nyhed, idet Sildemarkedet i år byder på en fodboldturnering. Banen der spilles på, er en oppustelig fodboldbane, som er velegnet til en gang »Street-fodbold« – en gadefodbold turnering, hvor fodboldhold, som ud over det rent fodboldmæssige, også sætter en gang fest i gaden, i højsædet. Fodbold turneringen er præget af festlige indslag og spurtpræmier – ud over en kontant gevinst til det vindende hold.
Hele fire gange er der i øvrigt mulighed for at deltage i én af Sildemarkedets populære fællesspisninger, og såvel eftermiddag, aften som nat er der musikalske udfioldelser i markedsteltet »Sildekroen«, som igen i år er placeret centralt på Torvet.
Specielt for børnene er der i år også engageret en tryllekunstner. Det er Birger Vest, som nok skal forstå at få publikum med, og som med garanti også trækker en kanin op af hatten!
Program: www.nibe-sildemarked.dk

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"