Skattelettelse til Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 05/05/2020 14:30

VESTHIMMERLAND: Omkring 1000 kr. til hver borger i Vesthimmerland.

Det bliver resultatet, når udligningsreformen er trådt i fuld kraft.

Udover omkring 29 mio. kr. ekstra til Vesthimmerlands Kommune i kommunal udligning, er der nemlig en statsfinansieret skattelettelse for de kommuner med det højeste skattetryk.

I Vesthimmerland betyder det, at kommuneskatten sættes ned fra 27 til 26,3 pct.

De 1000 kroner er et gennemsnit, for som altid er det borgere med de højeste indkomster, der får den største lettelse.

- For en kommune som Vesthimmerland, hvor vi har det laveste indtægtsniveau i landet, er det mange penge ekstra. Det giver en balance mellem kommunerne, som vi er bedst tjent med i Danmark, siger borgmester Per Bach Laursen.

Læs mere i Aars Avis i morgen.

Kommentarer
Kim Arvedlund.

Huske lige at fortælle det 1000 kr. på årsbasis - ikke hver måned - så ca. 83 kr. pr mdr. er mange penge for Per Bach Laursen, så må det sku stå sløjt til på farmen.

Anita Weje

Åh hvor ville jeg ønske at vi blev spurgt om vi ønskede de 83 kr. Jeg ville langt hellere undvære og ønske at de blev brugt til udvikling i kommunen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"