Skræmmer råvildt med vilje - og med vimpler

GATTEN: De små rålam skal have lov at ligge uforstyrret, og man må ikke gå hen og forstyrre dem.

Det budskab er blevet givet igen og igen.

Men der er undtagelser, hvor man faktisk skal skræmme dem væk, mener Karl Erik Jensen, Niels Jensen og landmand Michael Ørnebjerg Boels.

Og det er svært at være uenig med dem, når de forklarer baggrunden for deres handlinger, som kan lyde lidt besynderlige.

I fem år har brødrene Karl Erik og Niels Jensen sammen med deres bror Finn og og Niels' søn Jesper sat plastikrør med en tom vinpose op på landmandens marker.

- Vi har et to meter langt elektrikerrør, og så sætter vi vinposer i toppen af dem, så de står og blafrer og giver lysskær. Det skræmmer råvildtet væk, om ikke ungerne så mødrene, der tager ungerne med, fortæller Karl Erik Jensen.

10.000 - 20.000 rålam
Pinsen lovede godt vejr. Derfor var det et godt tidspunkt at slå et slet græs, og derfor var det også tid til at sætte 35 af de to meter høje "vin-vimpel-skræmme-anordninger" op.

- Rålammene ligger og trykker sig inde på marken, og deres instinkt er at blive liggende, så de når ikke at komme væk, når landmanden slår græsset, forklarer Karl Erik Jensen, der sammen med de to brødre og nevøen har jagten på Michael Ørnebjerg Boels arealer omkring Navnsø.

- Danmarks Jægerforbund anslår, at cirka 10.000-20.000 rålam dræbes eller lemlæstes på den måde hvert år. Det er jo helt forfærdeligt, så vi fandt på løsningen med plastikrør og vinposer, og det fungerer, siger Karl Erik Jensen.

At det fungerer, kan Michael Ørnebjerg Boels bekræfte.

I de fem år han har samarbejdet med fire mands jagtkonsortiet, er der ikke blevet påkørt et eneste rålam - heller ikke i pinsen hvor første slet blev slået.

- Vi har sommetider taget et rålam før. Der er ikke 100 pct. chance for, at de bliver slået ihjel, og det er næsten endnu værre. Det giver dårlig samvittighed og en klump i halsen. Det er kun nu her, det er nødvendigt, fordi rålammene er så små. De bliver fanget i stedet for at flygte fra faderen, og vi kan jo ikke se dem, når de ligger nede i det lange græs. Men i de år, jeg har samarbejdet med Karl Erik, har vi ikke været ude for, der er sket noget, så det fungerer rigtig godt, fortæller Michael Ørnebjerg Boels.

Han snakker med jægerne en uge eller to inden, omtrent 35 rør sætte op langs læbælter og markskel dagen før og tages ned igen med det samme, marken er blevet slået.

Til at overse
Et to meters rør koster omkring 10-12 kroner. Benzinen kommer oveni, og vinposerne er jo egentlig bare et restprodukt.

- Vinen koster lidt, men den kan man jo vælge at nyde først, og så en lille gave til mor, fordi hun giver os lov til at komme afsted, siger Karl Erik Jensen med et lille grin.

Han fortæller historien, fordi han håber, andre vil følge eksemplet.

Det er godt nok muligt, at bruge droner med infrarødt lys til at finde lammene, men sådan en moderne metode er ikke effektiv.

- Den skræmmer jo ikke rålammene væk, den kan kun finde dem. Og så koster dronen en masse penge. Den måde, vi gør det på, virker. Det kan vi jo se. Så jeg håber, andre kan blive lidt inspireret til at gøre det helt lavpraktisk med afværgevimpler, så vi kan få tallet fra jægerforbundet langt ned, slutter Karl Erik Jensen.