Skyggerne på Livø kommer frem i lyset i nyt projekt til 28 mio. kroner
Af Ture Damtoft, Søndag, 15/12/2024 06:00
VESTHIMMERLAND: Et stykke danmarkshistorie om fortidens forfejlede forsøg på omsorg gøres levende og relevant for nutiden og bliver tilgængeligt for alle, når Livøanstaltens bygninger er blevet renoverede og indrettet til besøg og formidling af historien om de hundreder af mænd, der fra 1911 til 1961 blev anbragt på øen.
Med støtte på i alt 22 mio. kroner fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og den filantropiske forening Realdania er projektet nu fuldt finansieret. Derfor kan arbejdet med at formidle Livøs historie gennem restaureringen af udvalgte, historiske bygninger på øen, som omdannes til formidlingscenter og autentiske udstillingsrum, begynde i 2025.
De øvrige seks millioner fra Naturstyrelsen Himmerland skal bruges på værelser til overnatning på øen.
- Vi har med denne meget flotte støtte fået mulighed for at skabe en helhedsoplevelse, hvor historie, natur og oplevelser smelter sammen. Vores mål er at formidle lokal Danmarks historie lige her, hvor den udspillede sig, samtidig med, at vi gør fortiden levende og relevant i forhold til nutidens debatter om kønsidentitet, diagnoser og marginalisering. Livø skal være interessant for en bred målgruppe af besøgende, fra kulturturister og naturentusiaster til uddannelsesinstitutioner, siger Maria Clement Hagstrup, udviklingschef ved Vesthimmerlands Museum.
"Afvigernes ø"
I 2021 var hun kurator for en ny udstilling om Livø og udgav sammen med historieprofessor Poul Duedahl bogen "Afvigernes ø" om de anbragte.
Nogle var kriminelle, størstedelen var såkaldte "moralsk åndssvage" og asociale mænd, der var erklæret uønskede i samfundet og derfor blev afskåret fra det på Livø.
Mange blev steriliseret eller kastreret fra 1930erne og frem, og da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i november 2021 åbnede udstillingen om Livø på Vesthimmerlands Museum, havde man en forventning om, at han ville fordømme Livø anstalten og menneskesynet dengang.
I stedet talte han samfundets fremskridt og nødvendigheden af at acceptere og forstå datidens praksis.
- Det var begyndelsen på velfærdssamfundet og et oprigtigt forsøg på at tage vare på de mennesker, selvom det kan være svært at forstå i dag, sagde han i åbningstalen 13. november 2021.
En måske overraskende accept af historien eftersom hans egen far Oluf var anbragt på øen i syv år fra 1924-1931.
Forsider og bagsider
Efterfølgende medvirkede han i en dokumentar om Livø og har også en hånd med i det nye projekt.
- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her. Intet sted får vi foræret så åbenlyse erfaringer med, hvilke konsekvenser det har at hæfte mærkater på mennesker som her. Og intet sted kan vi med samme klarhed se, hvad der fungerer og ikke gør, når det gælder om at få mennesker, som er faret vild, tilbage på rette spor. Med dette projekt bliver øens anstaltshistorie tilgængeliggjort og formidlet og vil stå som en påmindelse om altid at drage erfaring af historien, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Der går nogle år, inden de første gæster kan besøge den tidligere anstalt.
Arbejdet med restaurering af bygninger begynder i 2025 og forventes at stå færdigt i 2028.
Sorger, længsler og lyster
Indtil nu har kun pavillonen været delvist åben for gæster, med restaureringen af den samt cellebygningen, cellegården og kornloftet vil historien om anstalten blive væsentligt mere tilgængelig, end den har været hidtil.
- Kornloftet er øens mest autentiske rum og fortæller de anbragte mænds historier gennem deres egne tegninger, digte og breve. På loftet kommer mændene til orde med sorger, længsler og lyster, for netop her tegnede, skrev og digtede de på væggene i alle de 50 år, anstalten var i drift, og intet andet sted finder man de anbragte så nærværende og til stede, siger Maria Clement Hagstrup.
Hun har gennem sin bog, udstillingen, dokumentaren og en lang række foredrag og rundvisninger fortalt historien om dengang, men hvorfor er den fortsat relevant?
- Der er jo flere ting i det. Fysisk at være et autentisk sted betyder noget og gør et stærkt indtryk på de besøgende. Vi havde en kvinde, som fandt hendes pårørendes navn og blev meget bevæget. Jeg har også haft gymnasie klasser med derovre, og vi kan tale nok så meget om K.K. Steincke og sterilisationslovgivning, men at stå derovre gør det mere relaterbart. Derfor er Livø fortsat aktuelt, og vi vil gerne lave en spejling mellem fortid og nutid. Hvem stak ud dengang, og hvem stikker ud i dag? Vi er ved at få et mere snævert normalitetsbegreb, og vi skal også i dag passe på med at stigmatisere mennesker og dømme dem på forhånd, siger Maria Clement Hagstrup.
Er mange nuancer
Hun håber et nyrenoveret Livø vil fortælle historien videre til alle men især til de pædagoger, lærere og andre undervisere, som kan give den videre til de næste generationer.
- Det er jo dem, der skal ud og have nær kontakt med unge mennesker, og for en historiker er det ufatteligt vigtigt, man kender historien. For der er ting, man ikke skal prøve igen, for dem har vi prøvet, og så er der ting, vi kan lære af. Der er sagt så meget dårligt om Livø som en sort og grum og dyster historie, men der er så mange nuancer. Man gjorde noget i den bedste mening, og alle skulle ikke behandles ens. De skulle lære noget, som de kunne bruge på fastlandet. I dag har vi jo også mentor ordninger for at hjælpe unge mennesker, siger Maria Clement Hagstrup.
Tråden trækkes tilbage til Livø, hvor de anbragte skulle hjælpes til et bedre liv, og med nutidens øjne fordømmer de fleste nok metoderne. På ondt men bestemt også på godt skal hele historien fortælles for at forstå helheden og hvor relevant, den kan være for os nu, som den tidligere statsminister for Danmark og søn til en af de anbragte beskrev Livø, Sprogø og de Kellerske Anstalter som forløbere for nutiden, hvor måske heller ikke alt er perfekt.
Kommentarer
Per Flak
Det med at bruge 28 mill kr for at levendegøre liv ø er spild af penge sig undskyld til de berørte, hvis i har mødet en der er sluppet fra ø en med livet i behold, men ved kommende havde sår i sjælen resten af live for at komme fra ø en skulle nøddernes knuses men han kom der fra jeg glemmer ikke han etyde, nu skal musæums etuaster koge suppe på dågg er lig del af samfundet, vh pf
Ordet er dit