Spændende tur til Kreta

Tirsdag, 13/10/2015 13:57

Deltagerne fløj fra Aalborg Lufthavn til Chania på det nordlige Kreta, som er et smukt og dejligt sted.
I Chania var man på byvandring og på en smuk og betagende tur til bjergene, hvor man besøgte en olivenbonde. Meget interessant at se, hvordan man forarbejder olien på gammeldags facon.Der blev fremstillet mad i en gammel ovn udenfor, men man  havde dog et moderne køkken indenfor.
Man så, hvordan man med bare fødder æltede druer og fremstillede dejlig vin.
Seniorerne havde en dygtig guide med som - udover at forælle om området man var i - var god til at fortælle om græske myter og guder.
Man besøgte også en lille bitte kirke og en stor. I den del, man besøgte, er befolkningen græsk-ortodokse.
Det blev også tid til et besøg i et nonnekloster, hvor der var tre faste nonner tilknyttet. De laver alt selv, men en gang i mellem kommer der hjælp udefra.
Man så også de gamle ruiner, Aperta, som ligger smukt ved Suda-bugten. Her hørte man om krigene i gamle dag.
Det var en fantastisk tur, som De grå Busser i samarbejde med Bravo Tours havde sammensat til seniorerne.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"