Stærk indsats af Nibes herrer

Mandag, 02/11/2015 02:48

HÅNDBOLD - Herrer, Jyllandsserien
Sortebakken (Nørager) - Nibe HK: 18-24 (6-14)
Mål for Nibe HK: Jonas Haldrup 9, Anders Droob 6, Thomas Larsen og Casper Møller hver 3, Frederik Skak, Christian Nøhr og Frederik Dahl hver 1 mål.
Gæsterne fra Nibe startede kampen meget koncentreret og sad straks på spillet. Efter 10 minutter førte Nibe således 3-5 og med rigtig godt forsvars- og målmandsspil rykkede Nibe fra hjemmeholdet. Samtidig viste gæsterne også angrebsspil med tålmodighed, skabte afstand og førte 6-14 ved pausen efter en rigtig god 1. halvleg.
I anden halvleg indledte begge hold med at score 1 mål. Derefter svigtede koncentrationen og disciplinen og Nibe scorede faktisk ikke i 12 minutter og lige pludselig står der 16-14.
Men så viser drengene, at der er »mandfolk« i dem og Nibe kommer i gang igen, og i stedet for at gå i panik står de sammen og finder rigtig fight og sammenhold frem. Holdet kæmper videre  og finder godt forsvarsspil frem igen; afstanden øges og Nibe vinder  med 18-24.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"