Starter ny virksomhed i Aars

Af Ture Damtoft, Torsdag, 19/03/2020 13:15

AARS: - Man skal lade være med at udskyde til i morgen, hvad man kan i dag, siger Carsten Slotsdal.

Efter tre hjertestop véd Carsten Slotsdal, hvad han taler om.

Den 50 årige mekaniker og maskinarbejder springer ud i foråret med sin nye virksomhed CS Maskiner på hjemadressen på Solsortevej i Aars.

Første dag var torsdag, 19. marts, og han er allerede i gang med at servicere de første plæneklippere.

Han har fået en aftale om at forhandle maskiner af mærket Solo, som produceres af AL-KO i Tyskland.

- Det bliver meget robotter til plænen men også almindelige plæneklippere, havetraktorer og motorsave. Jeg brænder for det håndværksmæssige og for at have en god personlig kontakt til kunderne. Her kan jeg få begge dele, siger Carsten Slotsdal og ser sig rundt i garagen, som nu også er hans firma-adresse.

Han håber på at vokse sig ud af den men begynder stille og roligt, og vender tilbage til sine faglige rødder.

Dem har han privat holdt fast i, men nu er tiden til at starte sin egen virksomhed.

- Foråret er på vej, så det er nu, Hr. og Fru Jensen skal have service på deres plæneklipper eller en hel ny. Selvom der er corona-virus skal græsset stadig slåes, og jeg kommer nok også snart til give hånd til mine kunder, soger Carsten Slotsdal.

Læs mere i Aars Avis om hans rejse fra Aarhus til Aars...

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"