Stemmeprocenten på niveau med 2019

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 01/11/2022 18:38

Stemmeprocenten ser ud til at blive på niveau med valget i 2019.

Med mindre end halvanden time til valgstederne lukker, er stemmeprocenten på 71,8%.

I 2019 var den samlede valgdeltagelse på 83,47% i Himmerlandskredsen, der udgøres af Vesthimmerlands og Rebild kommuner.

Lavest er Hornum-Ulstrup med 68,02% og højest er Aars med 73,33%.

I 2019 var valgdeltagelsen i Aars 0,12 procent højere.

Som der bliver kommenteret på facebook, kom nu ned og afgiv en stemme, om den så er blank.

Så er retten til at brokke sig indtil næste FT valg sikret.

Valgansvarlig i Vesthimmerlands Kommune, Rasmus Engsig er fortrøstningsfuld.

Der er store variationer fra valg til valg, og i 2015 var deltagelsen et par timer inden afslutningen betydeligt lavere ind denne gang. Alligevel kom valgdeltagelsen et godt stykke over 80%.

- Vi kan altid arbejde for, at valgdeltagelsen bliver højere. Til Folketingsvalg er det en fælles indsats, siger Rasmus Engsig, der peger på, at især de landsdækkende medier har stor indflydelse på valgdeltagelsen.

Stemmeoptællingen for Himmerlandskredsen forventer han er afsluttet ved to-tiden, såfremt der ikke skal tælles om.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"