Store navne går catwalk på festival!

Torsdag, 02/07/2009 12:23

Store scene på Hestepladsen er i år forsynet med en lille »catwalk« – en forlængelse af scenen, så de optrædende kan komme tættere på publikum!
Som oftest kan publikum ikke komme tæt nok på de store optrædende navne under Nibe Festival. Særligt de kendte sangere, som jo ofte bevæger sig på scenen med stor dynamik!
Dét har Nibe Festival i år rådet bod på, idet den store scene i år er forsynet med en ekstra lille Catwalk på nogle få meter, som vender mod publikum, og faktisk giver kunstrne mulighed for at komme helt tæt på publikum.
Nibe Avis oplevede onsdag bandet »Suspekt« og »Gnags«. I begge tilfælde var sangerne særdeles glade for den lille nyskabelse, og at dømme på reaktionen, var sangerne fra disse bands ikke mindre begejstrede, idet de strøg frem og tilbage for at skabe nærkontakt til det medlevende publikum.
Nibe Avis, 2. juli 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"