Stort overskud i Corona-år

Af Torsten Hansen, Onsdag, 21/04/2021 13:09

VESTHIMMERLAND: 2020 var på alle måder et mærkeligt år, og der er talt meget om, hvor meget Corona koster samfundet.

Men Vesthimmerlands Kommune er kommet godt igennem Corona-året.

Økonomiudvalget gennemgår i dag årsregnskabet for 2020.

Inden nedlukning, Corona og alt hvad det har ført med sig, var der ventet et overskud på 41,9 mio. kroner.

Heldigvis viser det samlede regnskabsresultat - efter drift, anlæg, renter og resultat af forsyningsvirksomhederne - et overskud på 65,4 mio. kr. Altså mere end 20 mio. kr. bedre.

Aars Avis har forsøgt at få en kommentar fra borgmester Per Bach Laursen. Det er endnu ikke lykkedes.

29. april skal Byrådet behandle regnskab 2020 og afgive regnskabet til revisionen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"