
Stribe af indbrud i personbiler
Af Ture Damtoft, Tirsdag, 10/06/2025 13:56
POLITI: Over pinsen har der været indbrud i 10 biler i Vesthimmerland.
De fordeler sig over et område fra Farsø, Rønbjerg Feriecenter og til Vitskøl Kloster, og et begået fra søndag til mandag.
Ved Rønbjerg Feriecenter så et vidne klokken 02.40 mandag en mand, der beskrives som omkring de 30 år, slank og i mørkt tøj.
Han lyste ind i en bil med en lommelygte og tog derefter i dørhåndtaget og satte sig ind.
Vidnet spurgte hvad han lavede, og der blev svaret, at en ven havde tabt sin nøgle, så det var den, han ledte efter.
Vidnet truede med at ringe til politiet, hvorefter manden satte sig ind i sin SUV lignende bil og kørte bort.
- Vi går stærkt ud fra, at det er samme gerningsmand til alle inbruddene. Der er en, som har været på turné, siger politikommissær Jørn Kresten Nielsen.
Tyvekosterne var i småtingsafdelingen. Herunder et handicap skilt.
Har man information, der kan hjælpe politiet, kan de som altid kontaktes på 114.
Ordet er dit