Studenterne fra VHG klar til resten af livet

Af Ture Damtoft, Mandag, 01/07/2019 10:21

VESTHIMMERLAND: Smilene var som altid store - både hos studenterne, underviserne og ikke mindst de stolte forældre.

Dimissionen på Vesthimmerlands Gymnasium og HF blev både varm og fremadskuende, for nu skal de unge mennesker i gang med resten af livet og bruge det, de har lært gennem studietiden i Aars.

Studentertalen blev givet af Simon Højris Mejdahl, der opfordrede sine medstuderende til at fokusere på andet end karakterer og egne resultater.

Han sendte også en stor tak til alle forældrene og underviserne for deres indsats, inden han på nærmest Kennedy-facon sluttede med at opfordre til at fokusere på ens eget bidrag til samfundet.

- Hvis din tilgang til livet ikke er at spørge, 'hvad får jeg ud af det?', men i stedet 'hvad kan jeg bidrage med her?' så tror jeg, at du gør andre mennesker rigere og også selv bliver rigere. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det virkelig tæller at yde en indsats fordet fælles bedste, og dét håber jeg, I allesammen vil tage med jer, sagde Simon Højris Mejdahl og sluttede med et stort tillykke til at alle medstudenterne.

Så drejede alle studenterne sig mod forældrene, og huerne fik sig den traditionelle lufttur, inden der skal køres rundt til alle forældrene og huerne luftes.

Læs mere i Aars Avis på onsdag...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"