Succesfyldt elevstævne i Byrsted

Tirsdag, 13/10/2015 02:33

I lørdags afholdt Eriksholt Rideskole i Byrsted med stor succes elevstævne for stedets egne ryttere. Stævneklasser for alle aldre - lige fra temporidning i form af en mindre forhindringsbane, hvor der dystes på færrest fejl og hurtigst tid til de højere dressurklasser som LA4 dressurprogram for Hest. Stalden summede af aktivitet og alle ponyer samt heste blev børstet, vasket og flettet til den helt store guld medajle!  Her fik alle eleverne mulighed for at vise sommerens hårde slid og de flotte procentsatser viste helt sikkert også resultatet deraf.  En skøn og velbesøgt dag med uundværlig hjælp fra rytternes forældre og stedets pensionærer/ venner, som fik det hele til at køre på skinner!
Og herved stopper aktiviteten faktisk ikke! Allerede mandag og tirsdag stod elevhestene klar igen til de helt store hyggedage i efterårsferien, hvor der pusles om hestene og ponyerne.
Foruden elevstævnet havde Eriksholt også en super stævnedag på udebane til klubstævnet på Snorgaardens Rideklub om søndagen, hvor Thit Holland Thomsen på Cappuccino vandt en anden plads i klassen LC1-B pony (kategori 1) med hele 65,60%.
Samme dag red Malene Vad Esbech på Tekla af Karmark og Henriette Lomholt på Vera Fan Marksate til fuldstændig samme procentsats (63,28%) i klassen LB3-A for Hest og kunne dermed deles om første pladsen!

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"