Sundhedsreformen lægger mere ansvar over til kommunen

VESTHIMMERLAND: Regionsrådene skal nedlægges og erstattes af fem sundhedsforvaltninger uden folkevalgte politikere. Der skal oprettes 21 sundhedsfællesksaber, og kommunerne får ansvar for at opbygge et nært sundhedsvæsen.

Men det hele skal styres af Sundhedsvæsen Danmark, som vil have en ikke-folkevalgt bestyrelse. I første omgang sandsynligvis med de nuværende fem regionsrådsformænd som repræsentanter.

Det skal være på plads til 1. januar 2021.

Det er nok hovedoverskrifterne fra den omfattende sundhedsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde onsdag formiddag - flankeret af ikke mindre end fem ministerkolleger. Så må alvoren og omfanget af reformen være signaleret.

Demokratisk styre

I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet står der, at sammenhængen i sundhedsvæsenet lige nu ikke er god nok. Patientrettigheder administreres forskelligt, og der er for mange indlæggelser, der måske kunne være undgået. Og for mange patienter oplever at skulle være deres egen lægesekretær.

Præcist hvem og hvordan der skal sikre patienternes rettigheder er der ikke klarhed over endnu, og hverken borgmesteren eller formanden for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune kan give helt præcise meninger om sundhedsreformen efter så kort tid.

Men, de har naturligvis begge fulgt med i udviklingen og har allerede en reaktion.

- Jeg har været optaget af at bevare regionerne ud fra et ønske om demokratisk styre. Det er patienterne, det handler om, når alt kommer til alt, men vi mister den politiske styring. Jeg tror på, at Vesthimmerlands Kommune vil kunne løfte opgaven, men vi skal have klarhed over de præcise krav og betingelser, inden jeg kan forholde mig mere konkret til udspillet. Mere konkret kan jeg sige, at Vesthimmerland er udfordret med lægedækning, og sundhedsreformen kan styrke den, fordi vi får nogle opgaver, som er attraktive for praktiserende læger. Det kan styrke vores sikkerhed for lægedækning i fremtiden, siger borgmester Per Bach Laursen (V), der dermed hverken er entydigt positiv eller negativ overfor udspillet.

Vil vise tålmod

Lidt mere skepsis er der hos sundhedsudvalgsformanden, der er enig med borgmesteren i det problematiske omkring det demokratiske styre.

- Overordnet er det bekymrende at centralisere beslutningerne i en bestyrelse, som ikke er folkevalgt. Jeg mener godt, kommunerne kunne løfte opgaven med mere nærhed under den nuværende konstruktion, og jeg kan ikke se, at reformen kan blive en succes, med den mangel på læger, der er i Danmark. Vi kan sagtens opbygge systemet, men der skal også være det faglige personale, og der tror jeg ikke på, at det ekstra optag af læge- og sygeplejerske-studerende, som regeringen lægger op til, er tilstrækkelig på den korte bane. Og endelig kan man på sigt frygte, at kommunerne ikke er store nok, så der skal ske endnu en centralisering, siger Palle Jensen (S).

To af de største målsætninger i sundhedsreformen er 500.000 færre ambulante hospitalsbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025. For at afhjælpe mangelen på læger og sygeplejersker vil der blive optaget 60 flere læger på uddannelsen i 2019 og 2020 og 2000 flere på sygeplejerskeuddannelsen i de kommende år, ifølge børne-og socialminister Mai Mercado (K).

Statsministeren opsummerede det på denne måde.

- Det bliver en stor opgave for kommunerne, og vi vil følge med kommune for kommune. Vi vil vise tålmod og give kommunerne tid til at opbygge de nødvendige kompetencer og ressourcer, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Aars Avis følger udviklingen og bringer mere i avisen på onsdag, 23. januar.