Sygdom åbnede kreativ dør for Natasja Cartey fra Aars

Af Ture Damtoft, Mandag, 25/11/2024 16:17

AARS: Det kunne være en fortælling om en 13-årig pige, der blev ramt af kræft, måtte opgive sin drøm om uddannelse og lever hver dag med træthed, svimmelhed og hovedpine på grund af bivirkninger.

Men Natasja Carteys fortælling er en helt anden.

Om en nu 20-årig kvinde, der ikke vil lade sygdom begrænse sig, som for fire år siden begyndte at lave håndmalet julepynt for sin egen skyld og som gave til familie og venner, og som nu kan kalde sig illustrator.

I weekenden var hun på julemarked samme sted med sine håndmalede julelys, julekugler, kagedåser og lanterner.

Af lægerne har hun fået prognosen, at bivirkningerne kan vare fra 5 til 10 år, men i værste fald resten af livet.

En prognose hun ikke lader påvirke drømmene om fremtiden.

- Jeg drømmer om at kunne leve af at tegne og male. Det skal nok lykkes, for jeg giver ikke op og synes, jeg er godt på vej. Hvor mange 20-årige har lige illustreret en bog? Når jeg sidder med papir og blyant, kan alt ske, og ingen drømme er for store. Man er nødt til at tro på sig selv, og hvordan skulle jeg kunne andet, når jeg får så meget ros, siger Natasja Cartey, der torsdag signerer bogen "Eftertanker" i Bog & Idé i Aars.

 

Læs Natasjas fortælling i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"