Gratis Kim Larsen koncert for børnene var første indslag til Fars Dag by Night.
Tørvejr til Fars Dag by Night i Aars
Af Ture Damtoft, Torsdag, 04/06/2026 16:32
AARS: Overskriften lover nok lidt for meget, men i det mindste er det tørvejr under taget på Kimbrertorvet, hvor der lige nu er Kim Larsen koncert for børnene.
Vejrudsigten ser godt meget mindre truende ud end i morges, men helt fri for regn bliver Himmerlandsgade nok ikke i løbet af aftenen.
Så det må være frem med paraplyen, så man kan komme ned og få en gratis grillpølse, komme til endnu en gratis koncert - som er med garanti for tørvejr - og få gratis smagsprøver flere steder i gaden.
- Det er blevet lidt udvidet, for Falck spurgte, om de måtte komme med en brandbil, og så ringede der nogen og spurgte, om de måtte komme med fem veteranbiler. Butikkerne har haft en udmærket start på dagen, men det er jo nu efter fyraften, der gerne skal komme mange mennesker. Så nu håber vi bare, vi kan blive nogenlunde fri for regn, siger handelschef Jesper Nielsen.
Ordet er dit