Tak!

Onsdag, 07/10/2015 15:38

Vejrguderne var endnu en gang med Himmerland Golf Klub, da der blev afholdt Back Up Cup søndag den 27. september. Back Up Cup er en årligt tilbagevendende turnering, hvor klubben inviterer sponsorer, udvalgsfolk, bestyrelsesmedlemmer, turneringsledere, hjælpere ved Race to Himmerland – kort sagt – alle de personer, der i løbet af det seneste kalenderår har givet klubben en frivillig hånd eller på anden vis har støttet klubbens arbejde. Og formålet med dette arrangement er ganske enkelt at få sagt TAK! Tak for støtten og hjælpen – klubben kan ikke gøre de ting, den gør, uden disse ildsjæle. Alle områder var repræsenterede, da spillerne gik til samlet start kl. 09:00 på Garia Course. Og alle var udstyrede med kildevand og bananer fra Frugt Karl til turen. Luften var stadig sprød og kølig, men solen var fremme på en smuk, lyseblå septemberhimmel og ville snart få magt. Fine resultater kom i hus og efter runden var en frokostbuffet klar til deltagerne og turneringsleder, Maria Fjelstrup Kallesø, kunne fordele præmierne – blandt andet herlige frugtgavekurve fra Frugt Karl – efter disse resultater:
A-rækken
1. Per Jensen 37 point
B-rækken
1. Jes Dalsgaard 34 point
C-rækken
1. Elda Haase 34 point
D-rækken
1. Ninna Jensen 29 point
Der var varme strikhuer på højkant til de spillere, der kom Nærmest Pinden. Og denne konkurrence fandt sted på alle banens seks par 3 huller.
Hul 6: Henrik Christensen 6,35 m
Hul 8. Ingen – præmien gik som klappepræmie til Kurt Elgård Nielsen
Hul 11: Henrik Christensen 11,60 m
Hul 13: Per Dalsgaard 3,73 m
Hul 15: jes Dalsgaard 17,19 m
Hul 17: Vagner Mortensen 1,57 m
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"