Takket være vidne er indbrud i Aars allerede opklaret
Af Ture Damtoft, journalist, Aars Avis, redaktion@aarsavis.dk, Tirsdag, 15/09/2026 09:16
AARS: Ved højlys dag blev der begået mandag formiddag indbrud i en lejlighed på Himmerlandsgade i Aars.
Takket være et årvågent vidne, som ringede til politiet med det samme, er de to tyve identificeret, og Nordjyllands Politi er sikre på at få fat i dem.
Vidnet observerede en mand og en kvinde, som brød et vindue til lejligheden op med et koben.
Manden gik tilbage til en personbil, der holdt parkeret tæt på, og vidnet noterede registreringsnummeret.
Kvinden kom 10 minutter senere ud af en bagindgang med to fyldte sportstasker og hoppede ind i bilen, hvorefter parret kørte væk.
Beboeren af lejligheden er på ferie og kan takke sin årvågne nabo for, at tyvekosterne bliver leveret tilbage og vinduet ikke bare står åbent.
Skulle have ventet
I Aalestrup skulle en mandlig bilist have ventet bare lidt længere med at køre.
Han var frakendt kørekortet, men ville have fået det tilbage 2. oktober.
Hvis altså politiet ikke havde taget ham bag rattet i en personbil på Møllegade i Aalestrup mandag eftermiddag.
Ordet er dit