Testbil til Aars

Af Torsten Hansen, Onsdag, 01/07/2020 09:50

AARS: - Vi er lidt bekymrede lige nu. Budskabet er helt klart. Corona-virus er ikke væk. Tag det alvorligt, sådan lyder det fra Anne Krøjer, direktør for Sundhedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune.

Kommunen opfordrer til, at man bliver testet, men mange føler der er langt til Aalborg.

- Vi har derfor fået en test-enhed placeret på Banegårdsvej 8 i Aars i dag onsdag, fortsætter hun.

Afhængig af efterspørgsel og ressourcer afgøres det, om enheden skal være i byen flere dage.

Smittetrykket er højt i kommunen lige nu, og kommunen vil for alt i verden undgå, at smitten kommer ind på plejehjemmene i området.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"