To tilfælde med omikron i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Mandag, 06/12/2021 14:55

AARS: Der er to bekræftede tilfælde af omikron varianten i Vesthimmerland.

Det ene er en terapeut fra Center for Børne Ungesundhed.

Hun var behandler - og dermed nærkontakt - for en elev på Vestermarkskolen i Aars, og pga. mistanke om smitte er skolen blevet lukket.

Det andet tilfælde er læreren på Aalestrup Skole, der blev bekræftet smittet med omikron varianten torsdag.

Både Center for Børne Ungesundhed, Vestermarkskolen og Aalestrup Skole forventes at åbne igen fra torsdag.

- Fra man får det positive covid-svar ind, skal det testes for omikron, og det tager typisk et par dage. For at vende tilbage til skolen skal man præstere en 6. dags negativ test og skal være isoleret også. Hvis vi tæller en uge frem, kan vi begynde at genåbne torsdag. Dem der kan præstere en negativ test torsdag kan starte fysisk op, og så vil der være en lille rest, som først kan begynde fredag eller mandag, siger direktør for børne- og arbejdsmarkedsforvaltningen, Morten Lund.

Få det fulde overblik i Aars Avis onsdag....

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"