Tillykke med oprykningen til Aars IKs damer

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 21/10/2025 09:45

FODBOLD Serie1 damer

SMIFF09 - Aars IK 

0 - 4 (0 - 3)

Aars Idrætsklubs damesenior skal spille i Jyllandsserien til foråret.

Holdet er gået ubesejret gennem sæsonen, og mandag aften blev oprykningen endelig en realitet, da Aars bankede modstanderne med 4-0 i en kamp, hvor der ikke var tvivl om resultatet efter tre Aars mål på syv minutter.

Første af Josefine Søndergaard Jørgensen og de to næste af målmaskinen Signe Olesen, der har scoret 10 mål i sæsonen, det 10. var målet til 4-0 til Aars og var hendes andet hattrick.

Sejren blev fejret men ikke for meget, for allerede tirsdag aften spiller holdet den sidste kamp, som er på hjemmebane mod lokalrivalerne fra Farsø, der endelig blev hægtet af med mandagens sejr. 

- Pigerne har gjort det supergodt, og det er så fortjent. Jeg tror på, vi har holdet til at klare os i  Jyllandsserien, men nu vil vi gerne lige slå Farsø og gå helt ubesejret gennem sæsonen, og så skal oprykningen fejres, siger træner René Carøe. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"