Totalt rygeforbud kommer til Aars

Af Torsten Hansen, Søndag, 01/12/2019 14:28

AARS: Skoletiden skal være 100 procent røgfri, og redskabet er et forbud for både elever og ansatte.

Sådan lyder det fra Forberedende Grunduddannelse (FGU) Himmerland i Aars, der nu indfører røgfri skoletid.

Derfor er det ikke længere tilladt for elever og ansatte på FGU at ryge eller "snuse" i skoletiden.

Skolen indfører nemlig nu røgfri skoletid, som betyder, at der ikke må indtages nogen former for tobak på skolens område på alle tider af døgnet.

Forbudet glæder rektor på FGU Himmerland og Kræftens Bekæmpelse, som har fået lov at forberede de unge og personalet med de rigtige budskaber gennem en række workshops og seminarier.

- Det glæder os, at vi nu har realiseret tiltaget med røgfri skoletid. Det har selvfølgelig været en stor omvæltning for nogle af eleverne, men generelt er det blevet taget godt imod, og vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte og motivere eleverne i deres rygestop, fortæller rektor for FGU Himmerland, Kirsten Torp, der ikke giver flere detaljer om reaktionen fra de personer, som ikke har haft den "generelle" reaktion og vægrer sig ved endnu et forbud og dermed tvungen adfærdsændring.

Læs mere i Aars Avis onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"