Trækspillere i 25 år med fuld musik!

Torsdag, 13/08/2009 03:54

Nibe Harmonikaklub kan i disse dage fejre 25 års jubilæum. Dette fejres den kommende weekend med et stort harmonika træf på Lundbæk Landbrugsskole.
10 harmonikagrupper fra Nordjylland gæster stævnet.
Nibe Harmonikaklub blev stiftet i 1984, med Ole Møller Madsen som den første formand og orkesterleder, som han var gennem 10 år. Hans Uggerholm var derefter leder gennem 3 år, men valgte at stoppe efter eget ønske.
I 1997 blev klubben omdannet til en egentlig forening med bestyrelse.
Bestyrelsen i jubilæumsåret består af formand Jens Lund, næstformand Henry Dahl, kasserer Henry Ørris, Doris Nygaard og Thomas Højgaard.
Gennem årene har de populære trækspillere medvirket ved en mængde arrangementer – bl.a. ved Sildemarkedet, Torvedage, Nibe Festival samt til forskellige harmonikatræf over hele landsdelen.
Vi har et stabilt medlemstal på ca. 25, og vi håber og forventer at spille mange år fremover, siger formand Jens Lund til Nibe Avis.
Harmonikaklubben øver i Nibe skoles musiklokale.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"