Tre gange ulovlig kørsel

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 07/04/2026 11:10

AARS: Politiet tog over påsken tre bilister i at køre ulovligt.

Alle tre havde fået frakendt førerretten, og de to var også påvirket af euforiserende stoffer.

Første var en 28 årig mand fra Løgstør, der blev stoppet lidt over midnat skrætorsdag, 2. april på Svoldrupvej syd for Aars.

Han testede positiv for både amfetamin og hash, erkendte forholdet og blev taget med til blodprøve og løsladt.

Andet tilfælde var en 42 mand fra Aars, der blev stoppet lidt senere skrætorsdag på Testrupvej i Aalestrup og ikke havde førerret.

Tredje var en 34 årig mand fra Farsø, der blev stoppet på Viborgvej natten til tirsdag og testede positiv for hash. Han erkendte også forholdet, blev taget med til blodprøve og løsladt.

Væltet campingvogn
HAVERSLEV: På E45 lige syd for Haverslev væltede en campingvogn på grund af blæsten søndag.

Den blev trukket af en personbil, som blev ført af en 78 årig mand fra Kalundborg.

Der skete ikke skader på hverken hans eller andres køretøjer, og campingvognen blev bugseret væk i løbet af kort tid.

Stjålet trailer i Aars
AARS: Lige inden påsken blev der stjåleten trailer på Dyrskuevej i Aars.

Den er af mærket Brenderup og har registreringsnummer MC7787.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"