Tre klasser sendt hjem fra Østermarkskolen i Aars

Af Torsten Hansen, Mandag, 28/09/2020 09:31

AARS: En lærer på Østermarkskolen er testet positiv for Covid-19. Han har torsdag og fredag været sammen med tre forskellige klasser på Østermarkskolen. En 5., 6. og 7. klasse. De tre klassers elever og forældre er blevet kontaktet i weekenden, og beskeden er, at eleverne er velkomne i skolen igen, når de har modtaget en negativ test - det vil sige, at de ikke er smittede.

- Nogle af eleverne er under 12 år. Derfor er det frivilligt om de vil testes. Men hvis de vælger ikke at blive testet, så skal de blive hjemme i en uge, før de igen må komme på skolen, forklarer skoleleder Solveig Kristensen til Aars Avis.

Hun har haft en hektisk weekend, men glæder sig over, at forældrene har været hurtige til at reagere. Nogle har allerede bestilt testtid til deres børn.

De enkelte klasser har hver sin indgang på Østermarkskolen. Derfor kommer de ikke så let i kontakt med andre.

- Med de forholdsregler vurderer vi, at vi umiddelbart gør, hvad vi kan for at reducere smitterisikoen, siger Solveig Kristensen.

Kommentarer
Anita

Det må være en fejl, at der står “han”. For det er en kvinde.

Anders

Det må være en fejl, at der så ikke står "Lærerinde". Jamen altså, hvad er det for et samfund, vi lever i???

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"