Tyv taget i stjålen bil fra Aars efter få timer

Af Ture Damtoft, Mandag, 13/04/2026 11:36

AARS: Lidt over midnat natten til lørdag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om tyveri af en personbil fra en adresse på Astrupvej i Aars.

Bilen blev naturligvis efterlyst, og kl. 17 fik en patrulje i Brønderslev øje på bilen og fik bragt den til standsning.

Føreren af bilen forsøgte af undslippe, men betjentene fik fat på ham. 

Efterfølgende ransagede de bilen og fandt narkotika og effekter, som tilsyneladende stammer er tyvekoster. 

Politikommissær Henrik Kjær Hansen var meget sparsom i de oplysninger, han videregav om tyvekosterne, men der skulle være tale om effekter fra tyverier fra personbiler i Ålbæk. 

Om narkotikaen oplyste han, at der var tale om hård narkotika og herunder kokain, og at det var i en mængde, som indikerede, at det var til eget forbrug. 

Den anholdte er en 31 årig dansk mand uden fast bopæl, og han blev løsladt igen efter at være blevet anholdt og sigtet for tyveri af bilen og effekterne fundet i den. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"