Udsalgsdag i Nibe trak kunderne til

Søndag, 12/07/2009 22:19

Udsalgsdagen den forløbne torsdag satte sit præg på Nibes forretningsliv og på gadebilledet i øvrigt.
Overalt hvor der kunne opdrives udsalgsvarer, havde publikum fundet vej, og straks fra udsalgsdagens start var der både kø og stor købelyst.
Nibe Handelsforening bakkede op med aktiviteter for publikum, herunder salgg af specielle Udsalgs-Dogs.
I Mellemgade var der etabletet »Mande-Parkering«, vel vidende at det nok er kvindekønnet der bruger mest tid i forretningerne, og de mandlige halvdele har brug for at slå ventetiden ihjel med andre gøremål.
I Mande-Parkeringen var der således etableret bord-fodbold, der blev vist gamle fodboldkampe og der var mulighed for at styrke sig med en Nibe-Øl i de bløde sofaer.
Alt sammen under kyndig servering af et frisk og velklædt personale.
Undervejs var der musikalsk underholdning af den Rock-Nord nominerede Nibe sanger og sangskriver Sophie Tunstall, som blev kyndigt bakket op af lokale Terji Messell.
Udsalget i Nibe fortsætter de kommende dage.
Nibe Avis, 12. juli 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"