Usikker fremtid prægede Kimbrerskuet

Af Ture Damtoft, journalist, Aars Avis, redaktion@aarsavis.dk, Lørdag, 03/10/2026 14:52

Stemningen var egentlig god på Kimbrerskuet i Aars i weekenden.
Der blev som altid både snakket en del og grinet lidt over en kop kaffe på standene.
Besøgstallet var da også "godt nok", som flere udstillere sagde på godt jysk.
Men under den gode stemning var der også både en del usikkerhed og lidt bekyming, og det var både hos landmændene og udstillerne.
Fem firmaer talte Aars Avis med. Alle havde samme oplevelse.
- Det kunne være bedre. Landmændene er lidt tilbageholdende med at lægge ordrer og købe ind.
Ingen af de fem firmaer havde lyst til at sige det til citat, men formanden for Kimbrerskuet, Ditte Hammershøj, sagde det selv i sin åbningstale.
- Sjældent har landbruget fyldt så meget i medierne som i det sidste år. Der har været flere udfordringer end lyspunkter, og landbruget er i lidt af et stormvejr.
Kimbrerskuet blev dog en succes.
Messecenter Vesthimmerland ville gerne have haft flere gæster end de 4.500-5.000, og det får de nok også igen, hvis politikerne fortæller landbruget, hvilken retning de kan vælge.
Læs mere i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"