Utraditionelt bål i Aars

Af Thorkil Christensen, Onsdag, 25/06/2025 09:00

AARS: Der ventede deltagerne en overraskelse da de mandag aften ankom til Sct. Hans festen i Aars Lystanlæg. Bålet på øen i anlægget var nemlig ikke en traditionel samling af grene og andet brændbart materiale med en heks på toppen, men en stor kopi af Gundestrupkarret, som nu stod til at skulle brændes af så heksen kunne sendes af sted til Bloksbjerg.

Modellen af Gundestrupkarret, som har en særlig betydning for Aarsegnen, blev udført på foranledning af blomsterkunstneren Johnny Haugaard til forårsudstillingen "Naturens Stemme - Forfald" i den tidligere Aars Svømmehal - og det var denne model, der blev brændt af på kunstnerens initiativ.

Omkring 500 mødte op til Sct. Hans festen, der havde europaminister Marie Bjerre som båltaler. Midsommervisen blev sunget da bålet var tændt. Der var fællessang, snobrød og hoppeborg til børnene, og på pladsen var der åbent for salg af madvarer fra forskellige boder.

Lions Club Aars og Aars Borgerforening var traditionen tro arrangører af Sct. Hans festen, som blev gennemført i nogenlunde tørvejr, men med blæst.

Kommentarer
Ole Ingemann Hvid

At bruge Gundestrupkarret til Sct. Hansbål, kan sammenlignes med Rasmus Paludan`s afbrændning af
koranen

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"