Valget afgjort - det venstre vinder

Af Ture Damtoft, Onsdag, 02/11/2022 01:16

87 - 72 - det ligner et resultat fra en rugby match hvor begge hold har fået et godt gammeldags lag tæsk.

Med 100% af stemmerne optalt står rød blok til de 87 mandater. Blå blok til 72 mandater. Moderaterne i den tilsyneladende ligegyldige midte til 16.

Og så kommer der de nordatlantiske og grønlandske mandater, der igen er tungen på vægt skålen.

Et mandat blåt og tre såkaldt røde; formodentligt for de grønlandske resultater der først kommer om et par timer.

Det tegner altså til en regering ledet af Mette Frederiksen. Det er hende, der kan tælle til 90.

Hvor bred eller smal regeringen bliver vil vise sig over de næste dage.

I Vilsted glæder Theresa Berg Andersen sig.

- Det er så vild en aften. Hold kæft hvor er det godt, vi sætter Løkke udenfor indflydelse. Jeg håber på, Mette Frederiksen vil køre den røde linje, vi ved næsten ikke, hvor vi har hende og Løkke henne efter valgkampen. Socialdemokratiet var jo ingenting uden SF, siger Theresa Berg Andersen.

Hun skal vente med store sommerfugle i maven i en del timer endnu, inden de personlige stemmer og dommen over hende selv kommer.

Men hun håber at være med til at nedfælde et forhandlingsgrundlag torsdag.

- Jeg vil kæmpe for, at dem der har de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde. Vi skal løfte i flok og sikre bedre velfærd og ligeløn. Prisstigninger rammer også ganske almindelige mennesker, og dem skal vi hjælpe nu, siger Theresa Berg Andersen.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"