Velgørende golfturnering vender hjem til Himmerland

Af Torsten Hansen, Søndag, 12/01/2020 08:00

Der er håb om at indsamle cirka to mio. kr. til velgørende formål

GATTEN: Himmerland Golf & Spa Resort skal for femte gang danne ramme om den populære golfturnering StjerneGolf, når den velgørende organisation KidsAid markerer sit 20-års jubilæum med en spektakulær udgave af arrangementet i 2020.

Golf-resortet har flere gange dannet ramme om det årligt tilbagevendende golfarrangement StjerneGolf, som organiseres af den velgørende organisation KidsAid til fordel for landets børneafdelinger. Nu vender StjerneGolf tilbage til resortet i Vesthimmerland for femte gang med et helt særligt jubilæumsarrangement, der løber af stablen fra den 4. til 6. juni 2020.

- Det glæder mig meget, at StjerneGolf vender hjem til Himmerland i 2020. Vi er enormt stolte af igen at være en del af det store arbejde, KidsAid udfører for syge og udsatte børn og deres pårørende. At KidsAids desuden kan fejre 20-års jubilæum i år, sætter kun barren for at skabe et arrangement ud over det sædvanlige endnu højere, siger adm. direktør hos Himmerland Golf & Spa Resort, Mark Bering.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"