Vellykket tur fra Aars til Ukranies grænse

Af Torsten Hansen, Søndag, 06/03/2022 16:56

AARS: Det er gået fint for de to minibusser fra Aars med at hente ukrainere til Danmark, efter at de to chauffører har afleveret nødhjælpen ved den polske grænse.

- Begge busser er lige kommet over den danske grænse. Den ene bus fortsætter mod Vejle, hvor ukrainerne bliver sat af. I den anden bus er en dame, hvis pas ikke var helt i orden. Derfor er hun nu på integrationskontoret. Det venter den anden bus på, før de fortsætter, forklarer Lene Lassen, der koordinerer turen hjemmefra.

Det viste sig, da de kom til grænsen, at nogle af dem der oprindeligt skulle med, havde fået transportmulighed videre. Derfor blev der arbejdet på at finde ud af, om der var andre der gerne ville med. Det var der, og begge busser blev fyldt op om Danmark. I alt har minibusserne fra Ford i Aars 14 ukrainere med mod Danmark. Alle bliver sat af i Kolding, Vejle og Ribe. Der kommer ikke nogen med til Nordjylland.

Der har i Danmark været meget snak om, at det er bedre at sende penge til hjælpeorganisationer, frem for selv at bringe nødhjælp til grænsen. Den holdning har flere af de 14 flygtninge også.

- Vi har via sponsorer fået mulighed for at købe legetøj til børnene og lade alle spise på McDonnalds undervejs. Men børnene ville ikke have legetøj, de ville hellere, at pengene blev sendt hjem. Tilsvarende ønskede alle at få små menuer hos McDonnalds. De ville hellere have at de overskydende penge blev sendt hjem, forklarer Lene Lassen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"