Venstre kan selv bestemme på grund af valgforbund

Af Torsten Hansen, Tirsdag, 16/11/2021 23:05

VESTHIMMERLAND: - Jeg er stolt over det vi har opnået. Vi er gået et mandat frem, så det giver noget at arbejde med, siger Per Bach Laursen (V).

Venstre har fået 6100 stemmer og 31,7 procent af stemmerne. I valgforbundet ser det endnu bedre ud. Forbundet får samlet 19 mandater, hvilket giver dem ret til at bestemme, hvem der kan få de forskellige poster. Men den nuværende borgmesters stil er mere at få så mange som muligt med i forhandlingerne.

Om kort tid går partierne ind til forhandlinger om, hvem der skal være borgmester og hvilke poster der skal gå til hvem.

- Vi venter på de personlige stemmer, før vi går ind i forhandlingerne, så vi ved, hvem der er valgt ind, siger Per Bach Laursen.

Han er selv klar til at fortsætte på borgmesterposten.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"