Vesthimmerland og Livø kom på dagsordenen i valgkampen

VESTHIMMERLAND: Livø skal ikke igen være et sted, hvor man sender de uønskede hen.
Så tydeligt er budskabet fra både politiske modstandere og partifæller til Søren Gades (V) forslag om at flytte afviste asylansøgere fra Kærshovedgård til Livø.
Den tydeligste afvisning kommer fra SFs Theresa Berg Andersen, der er opstillet i Himmerlandskredsen og bor i Vilsted.
- Fandeme nej til Venstres Søren Gade, skriver hun på sociale medier og fortsætter:
- At pege på Livø virker mest af alt som et hurtigt og symbolsk politisk udspil. Men lad mig sige det helt klart: Livø er ikke Danmarks nye fængsel.

Kunne have spurgt
Helt så spids i sit sprogbrug er borgmester Per Bach Laursen (V), men afvisningen af partifællens forslag er ligeså klar og tydelig.
- Det har været et forslag, Søren måske skulle have brugt lidt mere tid på. Han kunne godt have sat sig ind i Vesthimmerlands strategi for området. Han kunne jo have ringet til mig, men det gjorde han ikke, siger Per Bach Laursen.
Strategien for Livø er omfattende og i fuld gang, som Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum kan fortælle.
Hun har en stor andel af fortjenesten i, at de fleste danskere i dag kender historien om Livø og de 743 mænd, der fra 1911 til 1961 blev anbragt i De Kellerske Anstalter.

Eviggyldig debat
Udstillingen på Vesthimmerlands Museum i 2021 udviklede sig til en bog, en række dokumentar programmer og nu et større projekt, hvor Livø bliver et besøgscenter både for historien om anstalten og et naturprojekt.
- Status er, at jeg er i København til møde med udstillingsarkitekterne, og vi er ved at have planer for udstillingen. Sideløbende kører projekteringen om bygninger og anlæg med arkitekterne. Vi regner med spadestik i løbet af efteråret og med åbning i juni 2028, siger Maria Clement Hagstrup, der er cand. mag. og udviklingschef ved Vesthimmerlands Museum.
Den politiske debat overlader hun til politikerne, men gennem det efterhånden mangeårige arbejde med Livøs historie har hun naturligvis gjort sig sine egne tanker om øen og dens histories betydning.
- Vigtigheden understreges af, at man fortsat debatterer, hvordan man behandler samfundets uønskede. Den debat er eviggyldig og bliver ved med at dukke op. Livø var vores første ø-anstalt, og hvordan man behandler et samfunds svageste borgere siger noget om samfundet, og at der er en bagside af medaljen, når man udvikler et velfærdssamfund. Man ville nok gøre det anderledes i dag, og vi skal jo tage ved lære af historien og erfaringerne i en tid, hvor det lidt bliver glemt. Der er Livø et vigtigt stykke Danmarkshistorie, siger Maria Clement Hagstrup.

Umenneskelig tanke
Borgmester Per Bach Laursen siger det lidt mere direkte:
- Man skal lære af fortidens synder. At man i 1920erne kunne finde på at bruge en ø til at placere mennesker på, som bare skulle væk. Jeg synes jo, det er en nærmest umenneskelig tanke i at tage en ø i brug, fordi det hører ikke vores tid til efter min opfattelse, siger han og kommer med en håndsrækning til sin partifælle.
- Jeg erkender, der er en udfordring omkring Kærshovedgård, så der skal jo findes en eller anden løsning, det er jeg enig med Søren Gade i. Jeg ved også fra Marie Bjerre, som jeg talte med i morges, at der har været arbejdet med en fælles europæisk løsning på problemstillingen. Jeg er kommet på Livø siden 5. klasse, så selvfølgelig bliver jeg også berørt af Søren Gades forslag. Jeg kan også huske, da Lindholm var i spil, og den tanke brød jeg mig heller ikke om. Det projekt, som kører for Livø lige nu, vil give besøgende muligheden for at komme over og få et indtryk af, hvad er det for en historie, som Danmark også består af. Den historie skal vi ikke gentage, siger Per Bach Laursen.