Vesthimmerland virksomhed betaler millioner i vejafgift

I Aalestrup er virksomheden Himmerlandskød bestemt ikke begejstret for afgifter.

Faktisk er medejer og direktør Lars Andersen decideret utilfreds med, at afgifterne er en stor merudgift og rammer landdistrikter særligt hårdt.

En utilfredshed han delte med Europaminister Marie Bjerre og borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen, på et møde i sidste uge.

Et møde som Fødevaredanmark og Dansk Industri (DI) også deltog i, og hvor formålet var at præsentere ministeren for en situation, som Lars Andersen mener er med til at skævvride Danmark yderligere.

- Det at bo i udkanten, der betaler vi forholdsvist meget i vejafgift, for alle vores dyr skal fragtes hertil, og al kødet skal fragtes herfra. Jeg så en opgørelse, der viste, at virksomheder i Region Nordjylland betalte 470 mio. kr. i vejafgift i 2024, og i Region Hovedstaden betalte de 75 mio. kr. Det er jo med til at skabe yderligere en skævvridning af samfundet, siger Lars Andersen.

Vejafgiften alene koster Himmerlandskød omkring fem mil. kr. om året, og det er ikke kun virksomheder, der mærker konsekvensen af afgiften.

Eftersom mindre veje indtil videre ikke er afgiftsbelagt, fører afgiften til en større trafik med tunge biler på de små veje til gene for beboerne i landsbyer og til skade for veje, der ikke er bygget til tung trafik.

Differentiering
DI påpegede, at der ikke er brugbare alternativer til de lange transporter, og at der ikke er tilstrækkelig differenciering på afgiften til at skabe incitament til at bruge alternativer til diesel.

Derfor opleves afgiften som en ren skat ikke et incitament til at skifte væk fra diesel.

- Vi fortsætter ufortrødent, vi vil bare gerne sætte fokus på problematikken. Vi får dyr fra hele landet til Aalestrup. Der er jo kun to slagteriselskaber, så dyrene skal jo havne der, hvor de kan slagtes, men fragten er dyr. Man kunne jo kigge på, om afgiften skulle være så høj. Om fødevarer skulle være undtaget eller på en differentiering af vejafgiften, så den bliver lavere for virksomheder i landområder, siger Lars Andersen.

Marie Bjerre gjorde rede for, at Ministerrådet og Kommissionen lægger op til simplificering og afregulering med de såkaldte omnibus-pakker, men at den første pakke blev stemt ned i Europa Parlamentet med et knebent flertal primært bestående af parlamentsmedlemmer fra begge fløje. Hendes råd var derfor at øge lobbyarbejdet overfor dem, man er uenige med og særligt i parlamentet.

Lokalt, regionalt, nationalt
Borgmesteren i Vesthimmerland pegede på, at nye og højere afgifter er en udfordring ikke kun for kommunen og regionen men for hele Danmark.

- Lokalt og regionalt rammer vejafgigter og dieselafgifter skævt, fordi virksomhederne generelt skal transportere deres råstoffer til produktionen og deres færdige produkter over større afstande end i andre dele af landet. Er produktet f.eks. til eksport over den tyske grænse, er der noget længere fra Aalestrup end der er fra trekantsområdet. Nationalt risikerer man at forværre danske virksomheders konkurrenceevne, hvis man ikke sikrer, at afgifter og andre omkostninger implementeres på tværs af EU. Det ligger mig meget på sinde, og jeg er glad for, at ministeren vil tage det med i sine overvejelser til kommende forhandlinger, siger Per Bach Laursen.

Debatten kom også ind på, at mere strikse regler i EU fører til, at landmænd opgiver at producere fødevarer, fordi de nødvendige investeringer ikke kan forrentes uden en kraftig stigning i fødevarepriserne.

En stigning som ikke er mulig, for der ikke lægges tilsvarende afgifter på udenlandske varer, og som kan føre til faldende produktionen i EU og derefter en afhængighed af import af fødevarer fra lande, hvor man ikke har samme krav til miljø og klimavenlig produktion og transport.