Vokslev godt på vej mod nye projekter

Onsdag, 15/07/2009 14:02

Det er ikke blot restaureringen af den gamle vandmølle ved Huul Mølle, som den seneste tid har fået luft under vingerne.
Det gælder også etableringen af den kommende kultur- og natursti omkring Vokslev og Huul Mølle området.
For nylig har dette projekt modtaget 250.000 kr. fra Aage V. Jensens Naturfond, fortæller formand for Vokslev Samråd Leo Helmer til Nibe Avis.
Den kommende Kultur- og Natursti er et projekt, som skal fremhæve oggenskabe en række forskellige kendetegn ved området omkring Vokslev, specielt omåret omkring Huul Mølle.
Det gælder bl.a. en synliggørelse af Vokslev Kalkværk, retablering / oprensning af den dobbelte mølledam, etablering af ny faunapassage / stryg på mølledammens vestside, stibro over mølledammen i sydsiden, opholdsplads på diget mellem de to mølledamme, renovering af broer og værn ved Huul Mølle, undersøgelsesudstyr for skolebørn i det eksisterende udstillingshus, fiskemuligheder / krible-krable-pladser, trampesti på skrænten langs Binderup Å, ankomstplads ved Hobrovej og en ny geologisk udgravning, som efter planerne skal være overdækket.
Der er med de seneste tilsagn om støtte fra Aage V. Jensens Fonde og fra »FiskeriLAG MidtNord« – samt tidliger støtte fra Aalborg Kommunes Fyrtårspulje og Skov- og Naturstyrelsen samlet i alt 790.000 kroner, og Aalborg Kommune har som myndighed påtaget sig rollen som projektkoordinator, hvilket gør at projekterne kan gennemføres uden betaling af moms, forklarer Leo Helmer.
Nibe Avis, 15. juli 2009
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"