Agri Nord formand kalder ny analyse fra Klimarådet for uansvarlig

Klimarådet har i en ny analyse fra 23. april set nærmere på landbrug og skovbrug, som tilsammen dækker 72 pct. af det samlede danske landareal.

I analysen kommer Klimarådet med anbefalinger, der skal begrænse drivhusgasudledningerne i overensstemmelse med målene i klimaloven, sikre god økologisk tilstand i det danske vandmiljø og give plads til en mangfoldig biodiversitet i tråd med EUs strategi om, at 30 pct. af EUs landareal skal være beskyttet natur.

Beregninger fra Københavns Universitet, som ligger til grund for Klimarådets analyse, viser en mulig reduktion i CO2e på op til 6.798.853 kilo i et af de opstillede scenarier.

Det fordrer en række betingelser som f.eks. genetablering af vådområder på 16.014 hektar, udtagninger af 57.135 hektar mineraljorder, 5015 hektar randzoner og skovrejsning på 444.029 hektar.

For at få plads til alle 10 tiltag viser analysen, at landbrugsarealet skal reduceres med omtrent en tredjedel. Det svarer til 760.000 hektar, eller omtrent Sjællands areal.

- Jeg synes, det lyder meget voldsomt, og det vil være direkte uansvarligt, at vi med bred kam trækker 30 procent af landbrugsjorden ud. Der er jo stor opmærksomheg på lavbundsjorde og andre ting, men vi skal være opmærksomme på, at vores produktions landbrugsjord er dedikeret til fødevareproduktion, og vi vil altid have et behov for fødevarer. Vi skal jo ikke være blinde for, at grunden til, at vi har en stor fødevareproduktion og mange opdyrkede arealer, er fordi, der har været et behov for fødevarer, og det er der jo stadigværk, når vi f.eks. ser, at EU ikke er selvforsynende med fødevarer, siger Carl Christian Pedersen, bestyrelsesformand i Agri Nord, der har omkring 1000 medlemmer i Nordjylland.

Politisk beslutning
Han mener, der faktisk er mere natur i Danmark, end der tælles med i opgørelserne og er meget fortørnet over, at der fra Klimarådets side lægges op til en statslig udpegning og reservering af landbrugsarealer til nye formål.

- Jeg ser det som en slags nationalisering, når man foreslår en top-down model. Det er kontroversielt, og jeg vil kalde det direkte uspiseligt, siger Carl Christian Pedersen.

Behovet for at udtage landbrugsareal er især drevet af EU-målsætningen om, at EU som helhed skal beskytte 30 pct. af sit areal af hensyn til biodiversitet. Målsætningen bør ifølge Biodiversitetsrådet også gælde for Danmark specifikt. Det er der imidlertid ikke truffet politisk beslutning om endnu, og det skaber usikkerhed.

- Det er nødvendigt med en politisk afklaring af Danmarks mål for biodiversitet. For som analysen viser, er det bedst for samfundet, at sammentænke opfyldelsen af alle målene, og det vil være nemmere, hvis man kender målet, siger medlem af Klimarådet, Katherine Richardson, som er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

Bureaukratisk benspænd
Et af målene er udtagningen af lavbundsjorde, hvor Agri Nord formanden mener, at landmændene har vist stor samarbejdsvilje, men processen er blevet forhalet af for meget bureaukrati.

Til eksempel var erstatningsbeløbet for udtagelse længe usikkert, og efterfølgende kom der krav om tilbagebetaling af den allerede udbetalte erstatning, da EU vurderede, at erstatningen ikke levede op til EUs krav.

Landbrugsstyrelsen har ansøgninger om udtagelse af mellem 50.000 og 60.000 hektar lavbundsjorde.

- Hvis ikke vi havde været udsat for det ene bureaukratiske benspænd efter det andet, ville vi allerede have været langt længere fremme med det. Vi har en stor vilje til at bidrage. Der er mange gode grunde til at sætte gang i lavbundsprojekter, der kan være med til at skabe mere biodiversitet og give plads til VE-projekter. Men det er os landmænd, der ved, hvor den egnede udtagningsjord er. Den solide og gode jord skal vi passe med omhu. Der er jo hele tiden bud efter landbrugsjord til mange formål – også industri, by og infrastruktur. Så vi skal udtænke kloge løsninger på udtagning af jord til multifunktionelle formål, siger Carl Christian Pedersen.

Afgift på drivhusgasser
Klimarådet foreslår i analysen en række overordnede principper som oplæg til de igangværende treparts forhandlinger og det videre arbejde med en klimaafgift i landbruget.

- En afgørende del af planen bør være fastlæggelsen af hvilke arealer, som skal reserveres til biodiversitet. Sideløbende bør man vedtage en drivhusgasafgift i landbruget. Viften af mål må understøttes med tilskud og andre initiativer, som gør det attraktivt at sætte gang i nye initiativer de rigtige steder, siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.

Klimarådet påpeger i rapporten, at det også er vigtigt, hvor hurtigt tiltagene bliver sat i gang og gennemført. Det gælder især for skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder. Tiltagene skal igangsættes hurtigt, for at de kan bidrage mest muligt til de mere langsigtede klimamål. Gevinsterne for især biodiversitet opstår også over en lang årrække. Det taler ligeledes for en hurtig igangsættelse af indsatsen ifølge Klimarådet.