Stærk første halvleg gav sejr til Nibe
Mandag, 26/10/2015 00:15
HÅNDBOLD, serie 2 damer
Nibe HK - Frem/Skørping 19-13 (11-4)
Mål for Nibe: Christina Bruun 7 mål, Mette Møller 4 mål, Sofie Klitgaard 3 mål, Lene Skak 2 mål, Elisabeth Aggerholm, Mette-Marie Rønneholt og Camilla Kvist hver 1 mål.
Nibes spillere var tændte fra kampens start, og på masser af kontraløb kommer hjemmeholdet hurtigt foran. Nibe mandsopdækker gæsternes to eneste farlige skytter og dette pres giver bonus – samtidig står hjemmeholdets målvogter Maria Sondrup en stor halvleg med kun fire scoringer imod sig.
I 2. halvleg er hjemmeholdet slet ikke tilstede i hallen, og det gode forsvars spil og kontra fasen har spilelrne ifølge træner Christian Pedersen tilsyneladende glemt i taktik rummet. – Men heldigvis er vi så meget foran at sejren aldrig rigtig kommer i fare og vi holder dem på den 6 måls afstand, vi skabte fra 1. halvleg, lød det efter kampen fra en ellers tilfreds Nibe træner.
Ordet er dit